Fast track for klimapartnere - Dele- og byttefællesskaber

Drømmer du om delebil i landsbyen, prøve elcykler eller flere byttemarkeder? Så er der hjælp at hente - en række foreninger har allerede prøvet dette, og ud fra deres erfaringer har lavet en projektmodel, som er nem at omsætte til lokal klimahandling!

Hvis du sidder i bestyrelsen for foreninger eller institutioner i dit lokalsamfund, hvor I gerne vil arbejde med at etablere dele- og bytte fællesskaber, så kan I nu støtte få til at komme i gang.

Det kan fx være en repair-cafe, tøjbytteskabe og -byttemarkeder, håndværksfællesskaber og værkstedsfaciliteter, delebiler eller udlån af elcykler, mv.

Vi bidrager med trin-for-trin guide, finansiering og kontakt til fagprofessionelle og/eller andre frivillige, som har erfaringer med eller kan hjælpe etablering af fællesskaberne, mens I står for mobilisering af borgere i lokalsamfund og den praktiske organisering af dele- eller byttefællesskabet. I forpligter jer også på at finde frem til en måde hvorpå I kan sikre driften af delefællesskabet efter projektets afslutning.

Er du interesseret, så kontakt Rane Baadsgaard Lange, udviklingskonsulent, Grønt Forum, reasg@vejle.dk / 23 30 78 35

Omlægning af fællesområder til klima- og biodiversitetsvenlig drift

  • Hvad gives der støtte til?

    Etablering af dele- og byttefællesskaber i et lokalsamfund, fx bil, elcykler, tøj, værktøj og byggematerialer, repair-café, loppe- og byttemarkeder, etc. Dette kan omfatte lokaleleje til arrangementer, materiale- eller værktøjsindkøb, markedsføring af fællesskaberne, etc.

  • Hvem kan gøre brug af dette fast track?

    Foreninger og institutioner som forvalter fællesområder med offentlig adgang, og som ligger i et lokalsamfund, hvor lokalrådet har indgået klimapartnerskabsaftale med Vejle Kommune.

    Hvis dit lokalråd ikke har lavet en klimapartnerskabsaftale endnu, så kontakt os. Det kan være anledning til at komme i gang!

  • Hvordan ansøger man?

    Kontakt Rane Baadsgaard Lange på reasg@vejle.dk / 23307535 for en indledende drøftelse.

    Vi laver ansøgningen i fællesskab og når projektet er godkendt får du udleveret en drejebog.

    Grønt Forum vejleder og hjælper jer igennem projektet og formidler kontakt til relevante fagpersoner og samarbejdspartnere i og udenfor kommunen.

  • Hvor meget kan der søges?

    Forvaltningen kan løbende bevillige op til 30.000 kr. pr. dele- og byttefællesskab. Der kan maksimalt etableres 3 dele- og byttefællesskaber i et klimapartnerskabsområde.

  • Hvilke krav er der til projekterne?

    • Dele- og byttefællesskaberne skal være åbne for alle borgere i lokalsamfundet, men de kan godt være målrettet forskellige slags borgere.
    • Hvis der indgås aftale med en professionel leverandør om fx en delebilordning, så kan kommunen ikke dække etablerings- og driftsomkostninger. I stedet kan der købes reklame. Denne praksis er hentet fra den ordning, som TU har haft i forhold til delebiler i 2024
    • Ansøger skal udvikle og implementere en model for, hvordan dele- og byttefællesskabet kan fortsætte efter afslutningen af projekter
  • Hvad kan ikke støttes?

    Der gives ikke penge til lønninger internt blandt projektdeltagere, faste driftsmæssige udgifter såsom husleje, administration af hjemmesider, revision, foreningsarbejde såsom generalforsamlinger, indkøb af personligt eller privat ejede materialer, udgifter for allerede afholdte aktiviteter, vedligeholdelse og renovation af områder og ejendomme.

    Der gives som udgangspunkt ikke tilskud til energirenoveringer i private eller foreningsejede bygninger, medmindre det ekstraordinært kan argumenteres at det har en særlig funktion ifm. formidling, læring eller adfærdspåvirkning.

    Bemærk at evt. materialer eller etablering af løsninger ikke støttes til privat eje eller på privat grund, medmindre det er offentlig tilgængeligt for lokalsamfundet.