
Kom med til Grønt Forums Nytårskur!
Grønt Forums Nytårskur er ikke bare en festlig aften. Det er et rum for inspiration, samtaler og nye forbindelser. Kom og vær med, når vi sammen åbner døren til et nyt kapitel.
Kom med til årets Nytårskur!
Vi står på tærsklen til et nyt år – et år, hvor vi sammen kan skabe mere liv, mere fællesskab og mere håb.
2025 har været fyldt med grønne skridt, stærke partnerskaber og lokale handlinger, der har gjort Vejle grønnere og mere levende. Det er alt det, vi fejrer denne aften – og alt det, vi drømmer om at videreføre i 2026.
Men hvordan skaber vi en fremtid, hvor vi ikke bare passer på vores ressourcer og miljø – men bygger op og giver mere liv tilbage til naturen, til vores lokalsamfund og til os selv? Det er her, det regenerative kommer ind. Det handler om at gå fra at begrænse skader til at skabe livskraft: flere blomstrende landskaber, stærkere fællesskaber og hverdage med mening.
Grønt Forum er et uformelt og inspirerende frirum, hvor du kan finde sparring og hjælp til at give dine grønne visioner vinger. Grønt Forum er et sekretariat i Vejle Kommune, der støtter alle borgere der interesserer sig for bæredygtighed og grøn omstilling på natur-, miljø- og klimaområdet.

Grønt Forums Nytårskur er ikke bare en festlig aften. Det er et rum for inspiration, samtaler og nye forbindelser. Og som aftenens højdepunkt har vi inviteret Laura Storm, internationalt anerkendt for sit banebrydende arbejde med regenerativ ledelse. Hun gør det komplekse konkret og viser, hvordan vi kan omsætte visioner til handling – lige her i Vejle.
Kom og vær med, når vi sammen åbner døren til et nyt kapitel. Alle kan være med, men husk at tilmelde dig, vi har begrænsede pladser.
Vi glæder os til at se dig!
Program
Opsamling på nytårskuren
Hvordan skaber vi et Vejle, hvor mennesker trives, naturen styrkes, og fællesskaber vokser?
Det spørgsmål satte rammen for de seks samtalesaloner ved Grønt Forums Nytårskur 2026. Her mødtes borgere fra hele kommunen for at dele erfaringer, håb og idéer til, hvordan vi sammen kan skabe en mere bæredygtig og regenerativ fremtid.
Dialogerne var levende og mangfoldige – fra hverdagsnære løsninger i nabolagene til store visioner for natur, fællesskab og lokal udvikling. Alligevel står én ting klart på tværs af alle saloner: Borgerne vil gerne være med.
De ønsker at handle lokalt, styrke fællesskaber, give naturen mere plads og finde nye måder at være forbundet med hinanden og deres sted på.
Her finder du referaterne fra alle seks saloner. De giver et indblik i borgernes egne tanker og idéer – og viser, hvordan regenerative principper allerede spirer mange steder i kommunen. Læs dem som inspiration, som pejlemærker eller som afsæt for nye samtaler og samarbejder.
Velkommen til borgernes stemmer – og til de mange grønne spirer, der vokser herfra.
I Grønt Forum arbejder vi videre med de mange gode input til at forme vores kommende aktiviteter og vi kommer til at invitere ind til flere workshops og projekter. Det kan du følge med i ved at skrive dig op til Grønt Forums netværksliste.














