Det sker - Vejles grønne kalender

Der er masser af aktiviteter i Vejle grønne civilsamfund! Her kan du få overblik over Grønt Forums arrangementer i 2025 og nogle af de ting, som vores medlemmer har sat i gang.

Vejles grønne kalender for 2025

  • 23. januar: Workshop om anbefalingerne fra Borgersamlingen Samskabt Klimahandling

    Deltagerne i borgersamlingen Samskabt Klimahandling i Vejle Kommune har i efteråret 2024 arbejdet hårdt på at udvikle idéer til, hvordan vi alle sammen kan ændre vores adfærd i hverdagen til større gavn for klimaet.

    Torsdag den 23. januar 2025 fra kl. 17-20 kan du være med til at tage de første skridt til at gøre deres forslag til virkelighed i Spinderihallerne. Der er masser af gode projekter og initiativer, som vi inviterer borgere, foreninger og politikere til at videreudvikle og gå i gang med - sammen!

    Se mere og tilmeld dig her: Workshop om Borgersamlingens anbefalinger

  • 27. januar - 2. februar: Refashion Week organiseret af Refashion Vejle

    I uge 5 afholder foreningen Refashion Vejle sin anden "Refashion Week " - nok den eneste af sin slags i Danmark!

    Hvorfor en uge om refashion? Fordi fashion på den traditionelle måde kun tænker på dagen i dag. Men fashion burde også kunne tage os ind i en bæredygtig fremtid - eller hvad? Og hvordan?

    Se programmet her: Refashion Week 2025

  • 26. marts: Klimanetværksmøde for lokalsamfund om klimapartnerskaber

    Der sker mange spændende ting på klimafronten i Skibet! Forsamlingshuset Stenagervænget har etableret et grønt energisystem. Grundejerforeningen Stenagervænget har omlagt deres fællesområder til klima- og biodiversitetsvenlig drift, der også kan forsinke vandet. Og Lokalrådet for Skibet og omegn og en række foreninger fra området har lavet et klimapartnerskab med Vejle Kommune med tre lokale indsatsområder.

    Kom og bliv inspireret til at lave dine egne projekter - eller et klimapartnerskab for dit lokalområde!

    Læs mere og tilmeld dig her

  • 31.marts - 6. april: Forårsrengøring i Naturen organiseret af dig og Danmarks Naturfredningsforening

    Hvert år går tusindvis af frivillige i hele landet ud i naturen for at samle affald som led i Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling. Målet er et Danmark og en natur uden affald!

    Læs mere, tilmeld dit indsamlings-arrangement eller find et i nærheden af dig her: Affaldsindsamlingen

  • 1. april: Møde om lokal grøn trepart for Vejle Kommune

    Vejle Kommune, landbrugets organisationer i Vejle og Danmarks Naturfredningsforening inviterer til fællesmøde om, hvad den grønne trepart vil betyde for naturen, landskabet og landbrugserhvervet i Vejle Kommune. Treparten skal skabe et grønnere Danmark med lavere klimabelastning, bedre biodiversitet og bedre vandmiljø, men stadig med et stærkt landklimabelastning, landbrugserhverv i centrum. Det vil betyde, at der skal ske en forandring af landskabet og areal- brugserhverv anvendelsen i de kommende år – en proces vi skal være fælles om.

    Se det fulde program her.

    Mødet er for dig der:

    • Ejer landbrugsjord, der kan komme i spil – enten som professionel landbruger, som ejer jord til forpagtning eller som fritidslandmand
    • Har en interesse i udviklingen af et grønnere Danmark – med bedre rammer for biodiversitet, drikkevandssikring, livet i vores fjord, rekreative muligheder mv.

    Praktisk:

    Mødet foregår 1. april 2025, kl. 17.00 - 20.00 i Vingsted Centret (
    Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten).

    Tilmelding:

    Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig senest 27. marts via dette link.

  • 24. april: Klimahandledag organiseret af dig og Democracy X

    På Klimahandledagen går vi sammen om at gøre noget for klimaet. Det er dagen, hvor I på din arbejdsplads, dit sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan.  

    Målet er enkelt: Vi går sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling ad gangen. Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.

    Du kan melde dig til hos Democracy X, som organiserer klimahandledagen, hvis du gerne vil være med til at få flest mulige til at handle for klimaet.

    Så involverer Democracy X dig i arbejdet med at få folk engageret og deler tips og værktøjer til, hvordan du selv kan komme i gang.

    Tilmeld dig her: Klimahandledagen

  • 26. april: Klimadag i Vejle i samarbejde med CityVejle

    Grønt Forums traditionsrige Klimadag afholdes i 2025 i Vejle midtby i samarbejde med City Vejle.

    Temaet er "Bæredygtigt forbrug". På Rådhustorvet kan du komme til byttemarked, reparere dine ting og få inspiration til grønne løsninger i hverdagen. Og rundt omkring i byens butikker vil der være mulighed for at tale med dem om, hvordan de arbejder med bæredygtighed.

    Vi skal også uddele årets klimapris - og du kan være med til at nominere kandidater her: LINK KOMMER

    Du kan se programmet for klimadagen her: LINK KOMMER

    Har du eller din forening lyst til at bidrage til klimadagen med en aktivitet, så kontakt Dana på dalce@vejle.dk 

  • 27. april: Festival - Jord i balance organiseret af Det Grønne Akademi

    Det Grønne Akademi er en gruppe engagerede borgere, der i samarbejde med Klimafokus Vejle arrangerer en festival om hvordan vi får "Jord i balance". Det bliver en dag med masser af workshops om regenerativt jordbrug, fællesspisning og spændende oplæg.

    Se programmet og læs mere om arrangementet her: LINK KOMMER

  • April - oktober: Affaldsindsamlingskampagnen organiseret af dig og Ren Natur

    Ren Natur er et koncept udviklet af Hold Danmark Rent.

    Med Ren Natur kan foreninger tjene sponsormidler ved at samle affald ind i deres kommune.

    Ren Natur koordinerer samarbejdet mellem foreninger, kommuner, sponsorer og det lokale erhvervsliv.

    Er I en selvorganiseret gruppe, som i forvejen samler affald, men ikke er en forening, kan I muligvis også være med i Ren Natur.

    I 2024 koordinerede Ren Natur næsten 500 indsamlinger af affald i hele landet. Måske vi kan nå flere i 2025 med din hjælp?

    Tilmeldingen åbner 1. marts her: Ren Natur

  • 10. juni: Klimanetværksmøde om klimatilpasning

    Hvordan kan vi håndtere vandet i Vejle Kommune? Klimaforandringerne er for alvor ved at gøre sig bemærket på vores breddegrader. Når vi får store mængder regn på kort tid eller det er stormflod, så er det svært at holde Vejle midtby tør og mange andre steder i kommunen står vandet på marker, kældre og haver. Så hvad gør vi ved det - i kommunen, i vores lokalsamfund og på din egen grund?

    Kom til netværksmøde og få inspiration til hvad du kan gøre - og hvordan du kan hjælpe din nabo og styrke vores fælles beredskab. Læs mere og tilmeld dig her: LINK KOMMER

  • 28.-30. august: Klimafolkemødet i Middelfart

    Klimafolkemødet i Middelfart er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen over tre dage i uge 35

    Klimafolkemødet er klimakampens største arena for praktisk inspiration. Vi skaber inspiration ved at forbinde folk, skabe fest og kulør, give plads til det nye, tage de faglige debatter og vise de videnbaserede eksempler. 

    Det er her forskerne præsenterer den nyeste viden, virksomhederne viser de mest effektive eksempler, og det er her både unge og ældre kommer, ser, lytter, spørger, forstår, smager, oplever – og får tro på, vi har en vej, hvis vi står sammen og handler både kollektivt og individuelt.

    Klimafolkemødet er derfor både folkeligt, politisk og fagligt. Vi er sat i verden for at skabe fælles resultater.

    Læs mere om klimafolkemødet her: Klimafolkemødets hjemmeside

  • 2. september: Klimanetværksmøde for lokalsamfund om klimavenlig mad og fødevareproduktion

    Hvordan får vi flere lokale og klimavenlige grøntsager, bælgfrugter og kødprodukter i indkøbskurven? Kom til klimanetværksmøde hos Endrik Maat på Rødmosegaard og hør om hvordan han bedriver biodynamisk og regenrativt jordbrug. Vi skal også møde folkene fra Culinary Institute, der arbejder med at få os alle sammen til at spise flere planterige måltider. For vi ved efterhånden godt at oksekød er yt og bønner er godt – men hvordan får man den klimavenlig mad til at smage godt? Hvordan får vi flere til at være nysgerrige på de planterige måltider?

    Læse mere og tilmed dig her: LINK KOMMER

  • Medio september: Årsmøde for Lokalråd

    Årligt "Lokalråds-topmøde" mellem lokalråd og Vejle Kommunes udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati med oplæg og en samtale om muligheder og udfordringer med afsæt i kommunens lokalsamfund.

    Læs mere her: Årsmøder for Lokalråd

  • September - november: Klimaambassadøruddannelse

    Grønt Forum tilbyder i efteråret 2025 en  klimaambassadøruddannelse til frivillige i foreninger, råd, netværk og institutioner. Klimaambassadørerne skal være en katalysator for den bæredygtige omstilling i lokalsamfundene.

    Uddannelsesforløbet kombinerer teoretisk viden med praktiske færdigheder, der udruster deltagere til at lede omstillingen og engagere andre. Den skal klæde deltagerne på til at virke som klimaforandringsagenter indadtil i den organisation de repræsenterer, og udadtil i det lokalsamfund, som de er en del af.

    På den måde kan klimaambassadørerne bidrage til omstillingen af de eksisterende fællesskaber lokalsamfundet. Dette kan involvere iværksættelse af klimainitiativer og -projekter i deres organisation, samarbejde med andre frivillige organisationer i deres lokalsamfund, eller etableringen af nye grønne fællesskaber som en katalysator for bæredygtig omstilling.

    Læs mere og tilmeld dig her: LINK KOMMER

  • 18. november: Kommunalvalg

    Hvem skal sidde for bordenden når det nye Byråd samler sig efter kommunalvalget?

    Deltag i samtalen og gå ned i boksen og afgiv din stemme på valgdagen.

    Dit valg tæller!

  • 27. november: Klimanetværksmøde for lokalsamfund om grøn mobilitet

    Hvad betyder grøn mobilitet i en kommune som Vejle med en større by og mange mindre landsbysamfund? Hvordan flytter vi os fra bilens komfort til cyklens sved på panden - eller over i den kollektive trafik? Og giver kollektiv trafik egentlig mening langt ude på landet? Eller hvad med alle bilerne i Vejle - skal de blive ved med at være der?

    Dilemmaerne er mange når det kommer til grøn mobilitet og det har vist sig rigtig svært at få folk flest til at ændre adfærd.

    Kom med til en aften, hvor vi tager den svære snak om, hvordan vi omstiller vores transportvaner og får inspiration fra de steder, hvor det er lykkes (bedre).

    Læs mere og tilmeld dig her: LINK KOMMER

Mangler dit arrangement på listen? Så skriv til Maren på mamaa@vejle.dk.

Arrangementet skal være åbent for alle og understøtte omstilling i retning af et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund.