Borgernes Klimapulje

Borgernes Klimapulje er nu åben for ansøgninger. Næste deadline er 14. marts 2022.

Video om Borgernes Klimapulje
Logo, borgernes klimapulje

  • Om Borgernes Klimapulje

    Borgernes Klimapulje er et initiativ under Vejle Kommunes Klimaudvalg.

    Puljen støtter projekter og aktiviteter for og af borgerne i Vejle Kommune, der sammen medvirker til at fremme udvalgte indsatsområder i Vejle Kommunes Klimaplan. Vi skal have nedbragt C02 udslippet med 70% i 2030 og vi har derfor brug for at få alle med til at finde fælles løsninger.

    Puljen er med til at slippe ideer og kræfter løs. Det vigtige er, at der skabes handlinger og resultater i forhold til klima.

  • Det støtter puljen

    Puljen støtter aktiviteter som:

    • Fremmer lokal klimahandling og lokale fællesskaber
    • Reducerer CO2-udledning
    • Skaber forståelse af klimaplanens mål og handlinger

    Projekter hvor flest muligt får gavn af projektet, er innovative eller nytænkende, skaber lokalt fællesskab og samarbejde på tværs af foreninger, virksomheder og institutioner vil blive foretrukket.

    Vi prioriterer udvælgelse af projekter der er spredt ift. Klimaplanens indsatsområder. Det kan være en fordel at have medfinansiering fra andre puljer eller lignende, men det er ikke et krav.

    Støttede aktiviteter eller projekter kan eksempelvis være:

    • Videndeling i form af fx kurser forbundet med et praktisk projekt
    • Oplysningsarrangementer, såsom lokale markeder
    • Test af mulige klimahandlinger, såsom test af grønne mobilitetsmuligheder
    • Nye måder at sortere affald eller forebygge madspild
    • Etablering af konkrete initiativer såsom repair-cafeer, LAR-løsninger mm.

    Find inspiration til klimaprojekter her.

    Du kan også læse om de projekter der er støttet gennem vores anden klimapulje - Borgernes Grønne Omstillingspulje for mindre projekter her.

    De udvalgte fokusområder under Vejle Kommunes Klimaplan som der kan arbejdes med er:

    • Energi
    • Grøn mobilitet
    • Klimavenligt landbrug
    • Håndtering af klimaforandringer
    • Uddan børn, voksne og medarbejdere
    • Fra affald til ressource
    • Grønne indkøb

    Du kan læse mere om Vejle Kommunes Klimaplan og blive inspireret til arbejdet med klima på Økolariets hjemmeside.

  • Det støtter puljen ikke

    Der gives ikke penge til lønninger internt blandt projektdeltagere, faste driftsmæssige udgifter såsom husleje, administration af hjemmesider, revision, foreningsarbejde såsom generalforsamlinger, indkøb af personligt eller privat ejede materialer, udgifter for allerede afholdte aktiviteter, vedligeholdelse og renovation af områder og ejendomme

    Bemærk at evt. materialer eller etablering af løsninger ikke støttes til privat eje eller på privat grund, medmindre det er offentlig tilgængeligt for lokalsamfundet.

  • Hvem kan søge

    Puljen kan søges af frivillige foreninger og institutioner som har adresse i Vejle Kommune. Det er en forudsætning for at modtage støtte, at ansøger anvender et CVR-nummer og en nemkonto som er forbundet med dette CVR-nummer.

    Er du ikke del af en forening, så anbefaler vi at du samarbejder med dit lokalråd eller en forening i forbindelse med ansøgningen og projektet.

  • Hvor meget kan søges

    Der kan søges mellem 20.000 - 300.000 kr. i projektstøtte. Der er ingen krav om medfinansiering.
    Der er afsat 3 mio. kr. til puljen, hvoraf første ansøgningsfrist er 15. november 2021.

    Ansøgninger kan efter sagsbehandling enten godkendes til fuld bevilling, godkendes til delvis bevilling eller afslås.

  • Betingelser for støtte

    Følgende betingelser gælder for modtagelse af støtte fra Borgernes Klimapulje:

    • Projektdeltagere kan ikke få godkendt mere end en ansøgning per kalenderår.
    • Projektets aktiviteter skal tage afsæt inden for Vejle Kommune.
    • Hvis et projekt søger eller har modtaget støtte fra andre puljer skal dette oplyses i ansøgningen.
    • Projektet må ikke være påbegyndt før støtte fra puljen er tilkendegivet.
    • Projektet skal senest påbegyndes 6 måneder efter tilsagn.
    • Projektet skal være almennyttigt,  dvs. den værdi eller resultater der skabes i projektet skal være tilgængelig for andre borgere i kommunen.
    • Hvis børn under 18 søger, skal en myndig person skrive under på kontrakten.
  • Sådan søger du

    Du finder ansøgningsskemaet og vejledning til din ansøgning her.

    Næste ansøgningsfrist er 14. marts 2022.

    Bemærk at man skal være en frivillig forening med CVR-nr. og nemkonto for at kunne modtage støtte.

  • Udbetaling af tilskud

    Når vi har modtaget en udfyldt version af ansøgningsskemaet, behandles ansøgningen på næstkommende møde i Klima, natur og miljøudvalget. Forventet tidspunkt er maj 2022.

    Herefter gives der besked om hvorvidt der gives støtte eller ej per mail. Når der bevilliges tilskud, vil bevillingsmodtager modtage kontrakt, udbetalingsblanket og skabelon for regnskab og evaluering af projektet per mail.

    Tilsagnsbeløb udbetales alene til en forenings Nemkonto.

Spørgsmål:

Maren Marie Pilegård Andersen Udviklingskonsulent, Grønt Forum
Send e-mail mobil 21 84 35 68