Grønne borgerpuljer

Borgernes Klimapulje er nu åben for ansøgninger. 25. september er der skriveværksted på Økolariet hvor du kan tage din ide eller ansøgning med og få hjælp og sparring.

Anbefal denne side:

Går I med ideer til lokale klimahandlinger? Måske drømmer I om at skabe mere grøn mobilitet, at tilslutte jer fjernvarmenettet i stedet for de gamle olie- og gasfyr, eller I har brug for at finde en lokal løsning på afledning af regnvand, så I ikke skal vade rundt i gummistøvler, når himlen giver los for sine sluser.

Så er Borgernes Klimapulje måske noget for jer.

Borgernes Klimapulje støtter projekter og aktiviteter for og af borgerne i kommunen, der sammen medvirker til at fremme udvalgte indsatsområder i Vejle Kommunes Klimaplan. Vi skal have nedbragt C02 udslippet med 70% i 2030 og vi har derfor brug for at få alle med til at finde fælles løsninger.

Puljerne er med til at slippe ideer og kræfter løs. Det vigtige er, at der skabes lokal forankring med fokus på handlinger og resultater i forhold til klima og indsatsen går på tværs af eksempelvis foreninger, institutioner og virksomheder.

 

Mere information

Vi afholder skriveværksted hvor du kan arbejde med din projektide den 25. september kl. 10-14. Tilmeld dig her.

Læs mere om Borgernes Klimapulje her eller ansøg her.

 

Kontakt Maren for mere information omkring Borgernes Klimapulje:

  • Maren Marie Pilegård Andersen

    Udviklingskonsulent, Grønt Forum

    Send e-mail
    mobil 21 84 35 68