Gardeniser plus

Gardeniser plus er et EU-projekt, der handler om at udveksle erfaringer og praksis omkring byhaver på tværs af EU-lande. I projektet gennemføres en lokal træning, og 8 frivillige får mulighed for at komme på praksisbesøg, fordelt i 4 lande.

Gardeniser plus er et Erasmus+ KA1-projekt, der forløber fra 2020 - 2022, som har til formål at udveksle god praksis inden for frivillige byhaveprojekter i europæiske lande. 8 personer fra hvert partnerland deltager i en lokal træning, før de sendes ud på udvekslingspraktikophold, der varer 7 dage inklusive rejser. Efter praktikopholdet vil en platform kaldet Gardeniser Pro blive brugt til at dele den gode praksis.

 

Aktiviteter i projektet:

- International træning i Pau, Frankrig, hvor 2 trænere fra hvert land mødes til en tredages træning. Målet er at forberede og gøre underviserne bekendt med det træningsindhold, som de vil gennemgøre på lokalt niveau, som skal forberede de 8 der skal sendes ud på udvekslingsophold.

- Lokal træning i hvert partnerland for at forberede de deltagende til udvekslingsophold.

- I en periode på ni til tolv måneder sendes deltagere på udveksling i de andre lande af en uges varighed, imens der samtidig modtages besøgende lokalt.

- Som opfølgning på udvekslingerne, arrangerer deltagerne en lokal workshop eller konference for at præsentere resultaterne og udbrede den indsamlede viden og erfaringer.

- Partnerne formulerer afslutningsvist lokale rapporter og en samlet tværnational rapport om de gennemførte udvekslinger, som vil være tilgængelige online.

- Hver partner organiserer ligeledes en afsluttende begivenhed lokalt for at formidle de samlede projektresultater.

 

Projektets konsortium:

- CLAB, Assat & Pistes-Solidaires, Pau, Frankrig (projektkoordinator)

- Replay Network, Rom, Italien

- Social Farms & Gardens, Bristol, Storbritannien

- Grønt Forum, Vejle Kommune, Danmark

- Gartenpolylog, Wien, Østrig

- Krakow Kommune, Polen

- Mobilizing Expertise AB, Lund, Sverige